Din indkøbskurv er tom

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort MasterCard VISA JCB American Express

Smiley raportter

Calvados

Beliggende i Normandiet har området overført sit navn til den lokale brændevin, Calvados, der er destilleret på æbler, plukket i de bedste områder i Normandiet. Disse områder er opdelt i 11 zoner, hvor Calvados Pays d´Auge er den eneste, der har opnået egen Appellation Contrôlée. 
Æblerne, der anvendes til destillation, opdeles i tre kategorier; søde, bitre og syrlige, og man er i området generelt enige om, at den bedste smag opnås ved en blanding af 40% søde, 40% bitre og 20% syrlige æbler. 
Calvados du Pays d´Auge må kun produceres af most fra æbler, knust efter gamle metoder og gæret mindst en måned. Man er endvidere forpligtet til at destillere efter pot-still-metoden, i modsætning til de 10 øvrige Calvados-områder, der også må anvende den kontinuerlige destillation.
Destillatet lagres på fade, inden det tappes, flaskes og sælges som calvados. Det er værd at bemærke sig den ofte utroligt lange holdbarhed – man kan stadig efter 50 år finde en duft af friske æbler i de bedste producenters calvadoser.
Nogle producenter vælger at anføre alderen på etiketten, hvilket sker under de nedenstående fællesbetegnelser: 
Trois Etoiles: Minimum 2 års fadlagring. Vieux: Kaldes også af og til Reserve, minimum 3 års fadlagring.
VO eller Vieille Reserve: Minimum 4 års fadlagring. VSOP: Minimum 5 års fadlagring. 
Extra, Napoléon eller Hors d´Age: Toppen af kransekagen, minimum 6 års fadlagring.

Calvados kan nydes på mange måder, men områdets lokale befolkning ynder selv at få den serveret om morgenen som en morgenbitter eller om aftenen som en avec under eller efter måltidet.

Sorter efter: Vis antal:
7 / 7 Produkter

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

TOP 10 produktliste