Din indkøbskurv er tom

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort MasterCard VISA JCB American Express

Smiley raportter

Kunsttønder

Første gang vi stiftede bekendtskab med vinene fra Ch. Puech-Haut var i 1997, da vi for første gang besøgte Languedoc. Den ene aften skulle vi ud at spise på den 3-stjernede Michelin restaurant « Le Jardin des Senses » i Montpellier. Vi var jo i området for at udforske de lokale vine og det var derfor helt naturligt for os at bede vintjeneren vælge den første vin for os. Vi bad ham servere den bedste hvidvin, han havde fra Languedoc. Det tog ikke mange sekunder før der stod en flaske hvidvin fra Ch. Puech-Haut, og vi blev mere end positivt overrasket. Dette blev startskuddet til den udvikling, som mange kender til, nemlig at vi fik stor fokus på området og i dag er en af Danmarks førende specialister indenfor sydfransk vin. Det har imidlertid altid pint os, at vi ikke kunne få fingre i vinene fra Puech-Haut, da de havde en anden dansk agent. 10 år skulle der gå, før ringen var sluttet, og Jabeco Wine (vores importfirma) endelig blev Puech-Hauts importør i Danmark.

Château Puech-Haut og Gérard Bru
Historien om Chateau Puech-Haut starter med industrimagnaten Gérard Bru, der ud af nærmest ingenting fik skabt et firma med mere end 500 ansatte og en betydelig personlig formue. I starten af 1980’erne købte Gérard Bru så 25 hektarer land nordøst for Montpellier. Upåvirket af det faktum, at der ingen vinstokke eller vingård var i nærheden, mente han at jorden her - ler-kalksten dækket med små rullesten - ville være optimal til at lave den bedste vin i regionen. De efterfølgende 10 år brugte han så på rydning, pløjning og plantning. Da der jo ingen vingård var på stedet, besluttede Mr. Bru endvidere at købe den gamle præfektur fra Montpellier, flytte den og genopbygge den på sin jord. Denne nyrenoverede, indvending som udvendig, bygning står i dag som hovedbygningen på Chateau Puech-Haut. Denne bygning er symbol på hele Gérard Bru’s kompromisløse stil, hvor kun det bedste er godt nok!

I 1990, da Puech-Haut var klar til sin første produktion og Gérard Bru havde nået en alder af 42, solgte han sit firma og dedikerede sig fuldt ud til vinproduktionen. Han ansatte de bedste folk, heriblandt top-ønologen Michel Rolland, fik specielt fremstillet kæmpe vinfade og anskaffede sig det bedste og nyeste udstyr. I dag ejer han over 115 hektarer, producerer mere end 200.000 flasker om året og har skabt et eksklusivt navn for sig selv og for appellationen Coteaux-du-Languedoc Saint-Drezery.

Vinene fra Château Puech Haut
Som tidligere nævnt er Gerard Bru helt kompromisløs, det gælder også når vi taler kvaliteten på vinene fra slottet. Nye fade, masser af håndarbejde, nyeste teknologi og alt andet, der kan gøres for at forbedre kvaliteten, bliver gjort. Vinene er af enestående kvalitet og det er nærmest en selvfølge, at man finder dem på vinkortet en række af Frankrigs bedste restauranter og med høje points hos diverse vinjournalister.


Gerard Bru’s helt nye koncept
Gérard Bru er også passioneret kunstsamler og på et tidspunkt spurgte en kunstner ham, om ikke han måtte dekorere en af de brugte vintønder. Det syntes Gérard var en god idé og han blev så begejstret for resultatet, at han selv kontaktede flere kendte franske kunstnere. Aftalen med kunstnerne var klar: Ingen penge for at udsmykke tønden, men til gengæld fik kunstneren den vin, der havde været i tønden! Rygtet om, hvor godt vinen smagte, må have bredt sig i kunstner-kredse, for efterhånden begyndte kunstnerne selv at henvende sig til Gérard med ønsket om at dekorere en tønde. I dag omfatter samlingen knap 120 forskellige tønder, hvoraf de fleste er malet, mens andre er sammensat til originale skulpturer.

Samtidig fik man så idéen om at kombinere kunsten og vinen. Konkret har det udmøntet sig i, at man har fremstillet nogle små aluminiumstønder i præcis samme form som en vintønde, og disse små tønder optrykkes nu som reproduktioner af de originale kunstværker. Man køber således ikke bare Frankrigs bedste ”dunkvin”, men man køber også et lille kunstværk, som vil være dekorativt på borde og i køkkener. Tønderne vil givetvis også blive samlerobjekter, idet hvert enkelt kunstværk kun reproduceres i et begrænset oplag.

Man kan få kunsttønderne både med hvid- og rødvin.

Sorter efter: Vis antal:
2 / 2 Produkter

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

TOP 10 produktliste