Bach
Bach
Historien om Bach starter i 1915, da brødrene Pere og Ramon Bach fra Escopet flyttede til Sant Esteve Sesrovires fra Barcelona. Her købte de Can Estrada-ejendommen for indtægter, de havde opnået gennem en omfattende handel med bomuld. Brødrene investerede masser af penge i både indkøb af flere marker (i alt 365 hektar), samt i udbygning af produktionsfaciliteterne.
Pere og Ramon startede både produktion af almindelige bordvine og Cava, og det var sidstnævnte, der for alvor fik Bach-huset på verdenskortet. Siden 1975 har firmaet været en del af Raventos-familiens kæmpe vin-imperie.
Cavaerne fra Bach har en helt exceptionel kvalitet i forhold til prisen. Det er svært at forstå, at en sådan kvalitet kan fås for under 100 kroner. Vinene er selvfølgelig produceret på den klassiske “Méthode Traditionelle”, ligesom de ægte champagner.