Barrocal Rosé

129 kr.

Flot og forfriskende portugisisk rosé til den sprøde side med masser af rød frugt i både næse og smag.

Ikke på lager

Ikke på lager

 

Beskrivelse

Denne Algarve-rosé er resultatet af et flot blend på druerne Touriga Nacional, Castelão og Syrah. Med en iøjnefaldende livlig pink farve har vinen allerede gjort sig spændende, før proppen er taget af, og det fortsætter heldigvis også efterfølgende med et aromatisk overflod af røde frugter og bær som jordbær og brombær. En virkelig forfriskende rosé til den sprøde side med en lang, lækker eftersmag.

Druerne er høstet sidst i september fra vinmarker, hvor planterne trives i gode jordforhold på en kombination af ler og kalk, og hvor der vokser 4200 planter pr. hektar. I vinificeringen udvindes mosten ved at bruge blødermetoden på Touriga Nacional og Syrah druerne, som giver den flotte, intense farve.

En perfekt sommerrosé til at nyde afkølet i godt selskab!

Yderligere information

Vintype

Rosé

Producent

Land

Område

Druer

, ,

Årgang

2022

Alkohol

12,5%

Flaskestørrelse

God til

, , , , ,

Om Casa Santos Lima

Casa Santos Lima logo

Dette fantastiske vinhus blev i både 2019 og 2020 kåret som Portugals bedste vinhus. Vinene fra Casa Santos Lima vinder et utal af medaljer ved alle de store udstillinger, og deres vine opnår tårnhøje vurderinger i diverse tidsskrifter.

Casa Santos Limas historie går langt tilbage. Selve vinproduktionen blev startet af Joaquim Santos Lima, der i begyndelsen af 1900-tallet allerede var en stor vinproducent og eksportør af portugisisk vin. Han barnebarn, Maria João Santos Lima, relancerede sammen med hans oldebarn, José Luís Santos Lima Oliveira da Silva, i 1990 Casa Santos Lima, hvor de fleste vine blev genplantet, mens landbrugsteknikken og produktionsstrukturen blev forbedret. Siden har Casa Santos Lima – og Portugal generelt – oplevet stor fremgang og en øget efterspørgsel. Og dét forstår man jo godt!

I mange år har Portugal primært været kendt for deres portvin – men de kan også meget andet. Det indså vi for alvor, da vi smagte på Casa Santos Lima. Og fordi efterspørgslen på portugisisk vin fortsat er forholdsvist lav, kan du få utroligt meget kvalitet for pengene.

Casa Santos Limo blev i 2021 tildelt prisen som “Bedste portugisiske vinhus” af Mundus Vini.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Barrocal Rosé”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *