Om Ben Glaetzer
Vinmager som 14-årig
Ben Glaetzer blev bogstavelig talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys grand old man. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at tjene lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter…).
Robert Parkers australske favorit
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel: Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Glaetzer vinenes elegance og friskhed, også selvom de er meget koncentrerede.
Heartland og Glaetzer
Ben Glaetzer er udover Glaetzer Wines, involveret i Heartland Wines. Heartland projektet er han medejer af, og her fremstiller han value-for-money vine på druer fra forskellige områder i South Austalia. Vinene er intense og frugtdrevne, men uden at være marmeladeagtige eller decideret søde. Superlækre “entry wines”, der giver et indblik i Ben Glaetzers unikke vinmagertalent.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.