En eksplosion af vilde bær er det første indtryk, man får, når man dufter til Les Costes. Anden gang vil de varme garrigue krydderier omfavne de vilde bær med efternoter af egetræ. På paletten er vinen en perfekt balance mellem friske solbær, mørke krydderier, egetræ og en afbalanceret, elegant syre, der gang på gang inviterer til en tår mere. En fantastisk påmindelse om, hvad Grenache og Syrah kan sammen, når det bliver behandlet af en mester.
Domaine de Pierre Cros ligger i Minervois i Languedoc. Pierres far var, som sin far før ham, den lokale slagter i en lille by, som hedder Badens. Bag butikken lå nogle vinmarker, men de blev “blot” dyrket som en hobby ved siden af levebrødet som slagter. Pierre fulgte ikke i sin far og farfars fodspor, men blev i stedet rugbyspiller – og endda en særdeles god en af slagsen. Han spillede i flere år for det franske landshold.
Da Pierre var færdig med sin rugbykarriere, overtog han vinmarkerne. Her begyndte han at dyrke noget af Languedocs allerbedste vin. Pierre er ikke uddannet ønolog og har ikke fået nogen hjælp til vindyrkningen fra andre end sin mor og far. Der er tale om et rendyrket naturtalent fra en af Languedocs største, og mest ydmyge, mænd. Allerød Vinhandel har handlet sammen med Pierre Cros fra omkring år 2000, og denne lille perle giver vi aldrig slip på! Det er vin af allerhøjeste kvalitet – unikt, spændende og vanvittigt veltillavet.
1 anmeldelse af Pierre Cros Les Costes
Vurderet 5 ud af 5
Niels Bogø –
Den absolut ultimative vin til julemaden. Perfekt afstemt. En fantastisk vin.
Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at indsamle data om din aktivitet, får vi indsigt i, hvordan vi kan forbedre oplevelsen for dig som kunde samt hvordan vi skal målrette vores markedsføring.
Brugen af cookies finder sted på grundlag af dit samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage.
Niels Bogø –
Den absolut ultimative vin til julemaden. Perfekt afstemt. En fantastisk vin.